Kommende arrangementer:

3F Ungdom Landsmøde

HK-Ungdom Landsmøde

S-kongres samt DSU Landsmøde 5. nov. 2011



Folkemødet 15-17 juni 2011

Det var første gang, at man holdte et Folkemøde i Danmark. Det er efter svensk eksempel, som er gå hen blevet til en årlig begivenhed, hvor der kommer flere tusinder mennesker. Her i Danmark, blev det første Folkemøde holdt på Bornholm, og det var, taget i betragtning af, at det var første gang det blev holdt, meget vellykket.

De forskellige politiske partier havde nogle boder, hvor folk kunne komme forbi og møde politikere og diskutere med dem. Men også de forskellige erhvervsorganisationer, interesseorganisationer og fagforeninger var til stede, hvor de arrangerede forskellige debatter.

Man skal nok fremover se, om man ikke kan ligge Folkemødet sådan, at det ikke ligger oveni så mange hverdage og eksamensperioden. Nogle gange føltes det lidt som om, at den københavnske politiske elite er kommet til Bornholm en 3-4 dage.

Jeg synes bestemt, at det er noget Frit Forum skal prioritere i fremtiden også, da det er en mulighed for at blive kendt som forening, også uden for socialdemokratiske kredse. Samt at det giver mulighed for at snakke Frit Forums sag, da mange beslutningstagere og meningsdanner er til stede. Man kan jo evt. overveje at lave et samarbejde med de andre politiske studenterorganisationer, og på den måde arrangere noget.

 


Juli 2011 Utøyablomster til vores norske søsterorganisation. Studentparlamentet ved Universitetet i Oslo-Sosialdemokraterne.

Efter tragedien på Utøya, sendte jeg på foreningens vegne, vores norske søsterorganisation, Studenterparlamentet ved Universitetet i Oslo - Sosialdemokraterne, en buket blomster samt et kort, hvor jeg skrev en lille hilsen på foreningens vegne.

 


SS-weekend 20-21 august

Studenter Sekretariatet (SS), holdte møde i København hen over weekenden d. 20-21 august. Grundlæggende er idéen med SS, at vi i de forskellige afdelinger, trods vores forskelle, kan finde områder, hvor vi kan samarbejde, og koordinere vores landspolitiske indsats. Og nu har jeg været med i nogle år, og sjældent har jeg oplevet et mere harmonisk og mere velfungerende SS. Og det gode og frugtbare samarbejde håber jeg kan fortsætte de kommende år. Jeg kan fortælle, at vi har skrevet et Universitetsudspil, som hedder Universiteter med Social Ansvarlighed og Demokrati som er en opdatering af det gamle universitetsudspil fra 2005.

 


FT- valg udskrives d. 26 august 2011

Som i jo alle ved, har der været afholdt Folketingsvalg, der jo fik den lykkelige slutning, at Socialdemokratiet efter 10 år i opposition fik Statsministeriet igen! I valgkampen deltog fritter på forskellige måder i valgkampen, nogle arbejde for kandidater, andre skrev debatindlæg og læserbreve, og nogle sad i valgsekretariatet. Alt i alt, kan vi i FF også være stolte af vores indsats i valgkampen, og i kampen for en ny regering. Jeg kan da også sige, at jeg har fået en hilsen fra landets nye Finansminister Bjarne Corydon, som siger mange tak for hjælpen til Frit Forum, for vores utrættelige kamp for en ny regering.

 


DSU Hovedbestyrelsesmøde d. 1-2 okt. 2011

Frit Forum har en plads i DSU hovedbestyrelse (HB) da vi formelt set er en del af DSU. Men da vi jo ikke har meget kontakt til DSU i hverdagen, er det en god måde at have en føling af hvad der foregår i DSU. Og modsat, nemlig at DSU på denne måde kan finde ud af, hvad vi i FF render rundt og bruger vores tid på. Jeg deltager i disse møder på FF´s vegne, og giver en hilsen fra FF. På dette HB, som var det første efter valgsejren, fik vi besøg af Morten Bødskov, der kom for at fortælle om de regeringsforhandlinger, der på det tidspunkt var i gang på Crown Plaza, og det havde vi en lang og god diskussion om. Jeg sagde også lidt om FF, mest om hvad vores rolle havde været under valgkampen, og samt det at vi så småt er ved at få Frit Forum Odense afdelingen op og køre igen.

Men generelt, kan jeg sige, at stemningen, som jeg oplever den, er positiv fra DSU´erne omkring FF. Der er selvfølgeligt mange gamle historier om rivalisering mellem DSU og FF, men som jeg ser det, hører disse historier fortiden til. I dag har vi et historisk godt samarbejde med DSU, og det er et samarbejde jeg håber, vil fortsætte mange år fremover.  

 


Jørlunde 7-9 okt.

Frit Forum har hvert år vore Jørlunde konference. Traditionen med denne konference stammer fra en 10-12 år siden, hvor vi havde den første gang. Det er sådan, at Dansk Metal, er så flinke, at de hvert år giver os en gratis weekend på deres kursusejendom Jørlunde, hvor vi cirka får 45-50 pladser. Og det er vi naturligvis meget glade for!

Hvert år på Jørlunde har vi et tema for weekenden, og da vil skulle til at planlægge weekenden i foråret, tænkte vi, at det vil være naturligt at have et tema der handler om hvordan FF kan få indflydelse i den nye socialdemokratiske ledet regering. Til at fortælle os om dette, havde vi inviteret en lang række af oplægsholdere, som enten havde baggrund som tidligere FF formænd, eller var fra fagbevægelsens top. De kunne så fortælle med deres forskellige baggrunde i bevægelsen, hvordan de i deres tid, påvirket og fik indflydelse.

Og weekenden, var efter min subjektive mening, rigtig god! Jeg synes i hvert fald, at jeg fik en masse med til mit videre arbejde med, hvordan vi bedst kan indflydelse i den nye socialdemokratisk-ledet regering. Og det er et arbejde, som jeg håber, at alle FF gerne vil være en del af, da vi har en historisk mulighed for at påvirke og få indflydelse.