SU

I Frit Forum er vi glade for SU’en, og vi vil fortsat kæmpe for at alle har muligheden for at tage den uddannelse, som de ønsker, og har evnerne til. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal kunne diskutere SU’en, og kunne omprioritere dele af den, hvis vi derved kan opnå mere lighed.

De studerende på kandidatuddannelser er ofte privilegerede unge, som gennemsnitligt kom- mer til at få en høj indkomst i løbet af deres liv. Det tilføjer derfor yderligere til deres privile- gium, at de kan modtage 6 års SU. Det er omfordeling fra de mindst privilegerede til de mest privilegerede. Samtidig kan det være svært at gennemføre en uddannelse uden SU og det er sværest for de mindst privilegerede på vores uddannelser.

Vi skal gøre mest muligt for, at komme de studerende til gode. Det er ikke altid, SU er den rette vej til dette. Men SU-besparelser må ikke blive en kilde til finansiering af skattelettelser eller forsvar. Derfor skal både det direkte og indirekte provenu af SU-reformer geninvesteres i uddannelse.

Vi kan bruge penge bedre end SU, men vi kan også bruge dem langt værre. Frit Forum er ikke hårdt for eller imod ændringer i SU’en. Det handler om, hvad pengene bliver brugt til.